Noark industri kontaktorer op til 100A


20. februar 2024

Noark industrikontaktor

Vanpee forhandler nu kontaktorer og termorelæer fra vores leverandør Noark. Kontaktorerne i Ex9C-serien er særlig velegnede til brug i industrien. De fås i fire forskellige rammestørrelser, hvilket optimerer elektriske parametre og mekaniske dimensioner for en lang række applikationer. Kontaktorerne er tilgængelige i følgende rammestørrelser:

  • Rammestørrelse 18: 9, 12 og 18A
  • Rammestørrelse 38: 25, 32 og 38A
  • Rammestørrelse 65: 40, 50 og 65A
  • Rammestørrelse 100: 80 og 100A

Kontaktorerne er testet i henhold til IEC/EN 60947-4-1. De egner sig hovedsageligt til industrielle applikationer, men kan også bruges i boliger. Kontaktorerne fås i fire rammestørrelser med mærkestrøm op til 100A ved 400V AC-3. De fås i 3-polede versioner med spolespænding fra 24 — 415V AC og en nominel kortslutningsstrøm Iq på 50kA. Kontaktorerne kan monteres på DIN-skinne 35 eller 75 mm (rammestørrelse 65 og 100) eller på montageplade.

Du har mulighed for at tilkøbe hjælpekontakter, som passer til alle rammestørrelser. I serien findes også termorelæer (Ex9R), som passer til de forskellige rammestørrelser.