P-kælder på Panum Instituttet


 

Panum Instituttet er en del af Københavns Universitet. Det store bygningskompleks rummer forsknings- og undervisningsfaciliteter for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Under bygningen ligger en stor P-kælder opdelt i 5 sektioner, som har fået energioptimeret belysningen. 

Renoveringen af belysningen har haft fokus på energibesparelse og enkle, effektive løsninger med kort tilbagebetalingstid. 

Panum Instituttet har vist, at de med dynamisk og intelligent belysning fra Vanpee har opnået besparelser på helt op til 75-90% af energiforbruget til lys.

Dynamisk belysning består af armaturer med dæmpbare HF-forkoblinger, persondetektering og niveauvælgere. Princippet i styringen er, at så længe der bliver registreret tilstedeværelse i området, aktiveres belysningen til højt niveau - ca. 80%. Ca. 1 minut efter sidste person har forladt området, dæmpes belysningen til lavt niveau, typisk ned til 10%. Mange lyskilder skal have en minimum brændtid på 15 minutter for at sikre levetiden, og ved at dæmpe lyset i stedet for at slukke det helt sikres længere levetid for lyskilderne samtidig med, at der opnås en besparelse på ca. 85% på energiforbruget.