På intensivt afsnit A710 på Vejle Sygehus indlægges patienter, der har behov for konstant og/eller speciel overvågning og behandling. Afsnittets læger og plejepersonale foretager diagnostik, behandling og pleje af patienterne i samarbejde med stamafdelingens læger og personale.
Vanpee har i tæt samarbejde med SG Armaturen A/S og Kemp & Lauritzen A/S leveret og programmeret et Helvar DALI lysstyringsanlæg til intensivt afsnit på Vejle Sygehus.
På sengestuer, kontorer og i betjeningsrum er opsat Comfort Tunable White LED armaturer samt energieffektive 60 x 60 LED-paneler fra SG Armaturen A/S. Armaturerne styres af Helvar Digidim 910 routere og lyset på sengestuerne kan betjenes via to betjeningspaneler - et specialdesignet blåt Helvar ILLUSTRIS panel med akut scenarier samt et specialdesignet ILLUSTRIS panel for betjening af scenarier som ’normal’, ’behandling’, ’nat’ og ’rengøring’. På panelet er det også muligt at justere både lysstyrke og Kelvin grader mellem 2700K og 6500K.
Projektet har haft fokus på brugertilfredshed, og plejepersonalet er blevet inddraget adskillige gange i løbet af processen. I juni 2021 havde Vanpee og SG Armaturen A/S et opfølgningsmøde med souschef Ellen Thomsen, specialeansvarlig sygeplejerske Gitte Høj samt afdelingssygeplejerske Sanne Lauridsen. Personalet fortalte, at de med den nye belysningsløsning har fået mere lys sammenlignet med førhen. Efter en dialog omkring funktionalitet og tilretninger vil lyset blive justeret, så det passer til personalets og patienternes behov.
Fordelen ved belysningsløsningen på afsnit A710 er, at scenarierne nemt kan justeres via programmering af lysstyringsanlægget. Lyset kan derfor let tilpasses lige netop brugerne samt deres behov og ønsker. Med den nye belysningsløsning har intensivt afsnit på Vejle Sygehus dermed fået et fremtidssikret anlæg.
Vanpee har leveret Helvar Digidim 910 controllere, som styrer lyset på intensivt afsnit og personalet kan betjene lyset via specialdesignede ILLUSTRIS paneler fra Helvar. Panelerne er en velegnet løsning til hospitalssektoren, da glaspanelerne er designet til at kunne tåle hyppig rengøring og er nemme at rengøre med flydende rengøringsmidler.
ILLUSTRIS kan leveres som kundespecifikke og skræddersyede paneler, som kan designes efter eget ønske, så de passer til individuelle behov og præferencer. De specialdesignede paneler kommer i 23 farver og 18 forskellige layouts med mulighed for at påsætte tilpasset tekst og ikoner på knapperne.
Blåt panel, sengestue
Hvidt panel, sengestue
Hvidt panel, kontor
Få skarpe tilbud og gratis viden direkte i din indbakke ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.