Kalundborg Kommune har udskiftet lyset i 10 haller til klimavenlig belysning. Kommunen fik i 2020 en anlægsbevilling til udskiftning til LED-belysning, da der her er de største besparelser at hente på elforbruget. Udskiftningen kommer til at give en forventet årlig driftsbesparelse på 600.000 kr.
Vanpee har i tæt samarbejde med Højager Belysning A/S leveret lysstyring til de 10 haller i Kalundborg Kommune, hvor lyset i hal, omklædning samt diverse smårum er blevet skiftet. Der er valgt en trådløs DALI løsning med Casambi samt en Helvar lysstyring, hvilket har gjort montagen væsentlig hurtigere og lettere.
Med en Helvar og Casambi styring i alle haller er anlægget optimeret til de rette lysscenarier alt efter brugsmønster samt aktivitet, og med optimal detektering af bevægelse undgås det at lyset brænder unødigt.
Lyset i hver hal styres af en Helvar Digidim 905 router og to PIR sensorer registrerer tilstedeværelse i hallen. Der er opsat Helvar Digidim 135W paneler med 4 scenarier og mulighed for at slukke samt skrue op og ned for lysstyrken. Vanpee har udover lysstyring leveret gruppetavler til projektet. Løsningen gør det muligt at tilpasse lyset til hallens forskellige brugere og giver den bedst mulige brugeroplevelse i de kommunale bygninger.
Vanpee har leveret og programmeret lysstyring til Rynkevanghallen, Nyruphallen og Firhøjhallen, Gørlevhallen, Hvidebækhallen, Høng Hallen, Kalundborghallerne, Rørbyhallen, Svebøllehallen og Ulshøjhallen.
Projektet er udført i samarbejde med Højager Belysning A/S, som har haft totalentreprisen med levering og installering af LED belysning i hallerne. Den lokale installatør Multitech i Kalundborg har stået for elinstallationerne. Aled A/S har leveret armaturer og Vanpee har leveret og programmeret lysstyring i de 10 haller. Projektet er gennemført som et interreg-projekt i samarbejde med Lighting Metropolis og DTU.
VANPEE I NORDEN
Vanpee Sverige
Vanpee Norge
SOCIALE MEDIER
Følg os på Facebook
Følg os på LinkedIn
Følg os på YouTube
Følg os på Instagram