Skibby Kino har fået nyt og moderne lysanlæg i biografsalen. Skibby Kino var en gang en privat virksomhed, men blev i 1984 overtaget og købt af foreningen Hornsherred Film. Foreningen driver stadig den dag i dag biografen, men tog i 1999 navneforandring til Skibby Kino. Biografen drives til dagligt af 49 frivillige.
Elforbruget har tidligere været en stor udgiftspost hos biografen i Skibby. En gammel lysdæmper har slugt en masse unødvendig strøm, som tydeligt har kunnet ses på elregningen. På denne baggrund blev det besluttet, at Skibby Kino skulle have udskiftet loftbelysningen i salen og lysdæmperne i maskinrummet, som blev installeret i begyndelsen af 1970.
Vanpee har leveret lysstyring til Skibby Kino, i tæt samarbejde med Light-Tech v/Steen Bolbroe. Græse El-Teknik v/Morten Feld Jensen har været den ansvarlige installatør på projektet.
Den nye løsning indebærer Light-Tech meterlys i loftfrisen, som erstatter de ca. 80 glødepærer. Halogenspots i loftet er udskiftet med 2 runde LED lamper på 60 cm fra ANTIDARK. Sidelamperne i biografen er blevet forsynet med LED, ligesom halogenspots ved scenen er skiftet til LED. Vanpee har leveret DALI lysstyring til biografen. Lyset styres af en DALI Digidim 905 router fra Helvar. Vanpees teknikkere har programmeret lyset i biografen og i denne forbindelse, er der oprettet forskellige scenarier, som styres fra et Helvar Digidim 135W panel.
Udskiftningen af lysanlægget og teknikken i maskinrummet blev udført fra d. 29. juni til d. 10. juli 2020, så Skibby Kino var klar til at byde deres gæster velkommen igen efter sommerferien d. 25. juli 2020 – denne gang med endnu bedre lys.
Få skarpe tilbud og gratis viden direkte i din indbakke ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.