Rockfons hovedkontor opnår WELL Certified™ Platin


Åbent kontor på Rockfon HQ

Foto: Kenneth Høyer

Loungeområde på Rockfon HQ
Mødelokale på Rockfon HQ


Rockfon, en del af ROCKWOOL Group, har opnået den prestigefyldte WELL-certificering på platin niveau for sit hovedkontor i Hedehusene. Kontorbygningen er den første i Danmark, der opnår det højeste niveau af bygningsprisen i henhold til den seneste version af standarden.

Hovedkontoret på 3448 kvm blev opført i 1972 og er arbejdsplads for over 160 medarbejdere fra Rockfon, ROCKWOOL Nordics og deres søsterselskaber Rockpanel, Lapinus og Grodan. Kontorbygningen blev renoveret i 2022 af det københavnske arkitektfirma Arcgency, og Vanpee er stolte af at have leveret og programmeret intelligent lysstyring til renoveringen i tæt samarbejde med Hoffmann A/S.

WELL-certificeringen er udviklet af International WELL Building Institute™ (IWBI™), og er blandt de førende certificeringer for bygninger, der søger at skabe rum, som understøtter brugernes sundhed og velvære gennem specifikke designvalg, driftsprotokoller og politikker.

For at opnå en WELL-certificering skal bygningen overholde 10 forskellige koncepter, og her bidrog Rockfons akustiske væg- og loftløsninger til 8 ud af de 10 nøglekoncepter, der dækker områderne Lyd, Lys, Luft, Termisk Komfort, Materialer, Sind, Vand og Innovation.  

Lys er et af koncepterne i WELL, og fremmer eksponering af lys med det formål at skabe lysmiljøer, der forbedrer visuel, mental og biologisk sundhed.

Foto: Kenneth Høyer


Vanpee har leveret et Helvar DALI lysstyringsanlæg til Rockfons hovedkontor. Anlægget består af Helvar DALI routere, der effektivt styrer lyset ved hjælp af PIR- og multisensorer for at opnå energibesparelser. Sensorerne sørger for, at lyset kun er tændt, når der registreres tilstedeværelse. På steder med naturligt dagslysindfald er tilføjet dagslysregulering, som sørger for at regulere lyset alt efter mængden af dagslys i lokalet, hvilket sparer yderligere på både energiforbrug og elregning. Zoneopdeling af lyset sikrer en optimal brug af belysningen, og med mulighed for at styre lyset via tryk samt iPads i hhv. reception og kantine har Rockfon fået et moderne og fleksibelt system, der leverer energistyring og komfort.

Ud over forbedrede brugerforhold er kontorbygningens samlede energieffektivitet blevet forbedret med 64 procent, siden bygningen først blev bygget for mere end 50 år siden.

Renoveringen af Rockfons hovedkontor i Hedehusene har ud over WELL-certificeringen også opnået DGNB Gold certificering fra RFBB – Rådet for Bæredygtigt Byggeri i 2022, hvor virksomhedens akustiske løsninger bidrog til områderne miljøkvalitet, økonomisk kvalitet, sociokulturel og funktionel kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet.

Læs mere om Rockfons WELL-certificering her og besøg https://jo.my/rockfon-design-produkter for at lære mere om deres designløsninger.

Anvendte produkter