Comfort Hotel i Københavns Lufthavn åbnede i maj 2021 og er lavet for at imødekomme den moderne rejsendes behov. Det er let at komme til alle lufthavnens terminaler fra hotellet og med metroen er der blot 12 minutter til det centrale København. På Comfort Hotel Copenhagen Airport finder man en af de største kongressale i Nordeuropa, som hører til et lufthavnshotel. Kongressalen, The Hangar, har med sine 2500 kvm plads til 2150 personer, fem Cessna-fly eller 25 biler.
Vanpee har leveret og programmeret et Helvar DALI lysstyringsanlæg, der dækker alle fællesområder såsom lobby, restaurant, mødelokaler og gangarealer på alle etager. Derudover styrer anlægget lyset i den store kongressal med tilhørende "breakout-område", som i fremtiden vil tage imod events og konferencer fra både ind- og udland.
Vanpee har under hele forløbet haft et tæt samarbejde med Bravida Danmark A/S, som har haft den komplette tekniske entreprise på projektet der omfatter el, VVS, ventilation, sprinkler, køl, CTS og brandsikring. Om samarbejdet med Bravida udtaler Morten Spangler, projektchef hos Vanpee:
”Vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde med Bravida på det nye Comfort Hotel Kastrup. Løsningen indeholder ud over fuld DALI lysstyring bl.a. integration til AV i eventsal, akustisk styring af trappelys samt touchskærme til betjening af fællesområder.”
Frank Raben fra Bravida Danmark A/S har været projektleder på El-entreprisen Comfort Hotel Copenhagen Airport og har gennem hele forløbet haft løbende dialog med Vanpees projektafdeling samt programmører:
”Varm anbefaling!
Vanpee har for Bravida Danmark leveret DALI lysstyringskomponenter samt alt DALI programmering på det nye 605 værelses lufthavnshotel i Kastrup. Dette er gjort i et yderst velfungerende samarbejde igennem 2,5 år. Vanpee har under hele byggeperioden været meget løsningsorienteret og ikke kun koordineret med Bravida Danmark, men også med eksempelvis el-tavle leverandøren samt bygherre/byggeledelse iht. ønsker, ændringer og løsninger. Dali lysstyringsløsningerne dækker store områder på 13 ud af hotellets i alt 14 etager som bl.a. inkluderer en kæmpe eventsal og stort break out område.”
Frank Raben
Projektleder El-entreprisen Comfort Hotel Copenhagen Airport, Bravida Danmark A/S
Lyset på hotellet styres af Helvar Digidim 905 og Helvar Digidim 910 routere, som er monteret i tekniktavlerne.
I elevatorhall, korridorer, kontorer, kantine, toiletter samt fitnessrum og omklædning er monteret Helvar Digidim 320 PIR sensorer til detektering af tilstedeværelse. På gangarealer og i elevatorhall på etage 2-11 er opsat Helvar Digidim 320 PIR sensorer til persondetektering og derudover er brugt Helvar Digidim 478 controller med 2 kanaler per gang, som er opdelt i vægbelysning og gangbelysning.
I kongressalen er monteret High Bay PIR sensorer til detektering af tilstedeværelse og for tilføjelse af dagslysregulering er opsat Helvar Digidim 321 multisensorer.
I teknikrum og birum på alle etager er valgt standalone PIR sensorer og i trapperum styres lyset af akustisk lysstyring fra Extronic.
Til betjening af lyset anvendes Helvar Digidim 444 mini inputmoduler samt Helvar Scene Touch 7 paneler. Vanpee har programmeret forskellige scenarier i bl.a. hotellets skybar og reception, som styres via Scene Touch panelerne fra Helvar.
Få skarpe tilbud og gratis viden direkte i din indbakke ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.