Foto: Naviair
Naviair sørger for at lede fly sikkert gennem dansk luftrum, lige fra flyet letter ud af en lufthavn til det er sikkert nede på jorden igen. Naviairs kontrolcentral i Københavns Lufthavn er bemandet med flyveledere 24 timer i døgnet, 365 dage om året og håndterer tæt på 700.000 flyvninger hvert år.
Naviair har fået et topmoderne lysstyringsanlæg, der giver bedre arbejdsbetingelser for medarbejderne, mindre vedligeholdelse samt en mærkbar energibesparelse, der passer til virksomhedens grønne profil.
Kontrolcentralen havde førhen et gammelt anlæg med T8 lysstofrør, som krævede regelmæssige reparationer og vedligeholdelse, og det blev derfor besluttet at opdatere belysningen. Sweco Danmark A/S blev valgt som rådgiver på projektet og kom hurtigt i kontakt med Vanpee, der blev valgt som lysstyringsleverandør.
I begyndelsen var planen, at samtlige 346 armaturer i kontrolcentralen skulle udskiftes. I stedet fandt man, i samarbejde med Okholm Lighting A/S, en mere miljørigtig løsning. De gamle armaturer, jern og metal blev genanvendt, så det kun var lysdioderne der blev udskiftet til LED. Lyset i kontrolcentralen er lavet som uplight, dvs. opadrettet og indirekte lys, da det er vigtigt at undgå genskær i de skærme flyvelederne bruger til at overvåge og lede flytrafikken.
Vanpee har leveret og programmeret et Helvar DALI lysstyringsanlæg til Naviairs kontrolcentral, som blev installeret af C.O. Olver El-Anlæg A/S. Lyset styres af DALI controllere, som er placeret centralt i tekniktavlerne, og lyset kan betjenes via en iPad med Helvars SceneSet app.
Lyset er programmeret med døgnrytmestyring og der er valgt en RGB og Tunable White løsning, for at få de helt rigtige farver i døgnrytmestyringen. Personalet sidder i kontrolcentralen 24 timer og det er vigtigt at flyvelederne er friske, når de er der. Døgnrytmelys efterligner variationerne i det naturlige lys og skifter farve og intensitet i løbet af dagen, hvilket undersøgelser viser har en positiv effekt på koncentrationsevne, produktivitet, humør, søvn og velvære.
Lyset er delt op i 8 forskellige zoner og kører automatisk i en døgnrytmestyring. Hvis flyvelederne ønsker at justere lyset, kan de via iPad’en ændre både lysstyrke og Kelvin grader i de forskellige zoner.
Medarbejderne i Naviairs kontrolcentral er glade for den nye belysning og styring, som har ændret looket og stemningen i lokalet, samtidig med at den har forbedret arbejdsforholdene.
VANPEE I NORDEN
Vanpee Sverige
Vanpee Norge
SOCIALE MEDIER
Følg os på Facebook
Følg os på LinkedIn
Følg os på YouTube
Følg os på Instagram