Fra den 22. januar til 23. oktober 2022 kan udstillingen ”En dronnings smykkeskrin” opleves på Amalienborgmuseet, Christian VIII’s Palæ. Udstillingen præsenterer over 200 kendte og mindre kendte smykker fra H.M. Dronningens private smykkesamling. Hvert smykke i udstillingen bærer en historie og refererer til en eller flere private eller officielle begivenheder i Dronningens 50-årige regeringsperiode.
Vanpee har i tæt samarbejde med Rum, Lys & Lyd leveret belysning og Casambi lysstyring til udstillingen.
Bag udstillingsmontrerne er et tæppe med indvævet tekst, som fortæller en kort historie om smykkerne. For at belyse denne tekst er der ovenover udstillingsmontrerne placeret en lille sort metalskinne, som skjuler en skinne med LED bånd. LED båndet har en høj RA værdi for at give en optimal farvegengivelse. Ved siden af hver montre er der i tæppet indbygget en lysplade med folieret tekst, som beskriver hvert enkelt smykke i montren. Lyspladerne er specialfremstillet i mål og farvetemperatur, og er folieret i en farve, der passer til farven på tæppet. Både lysplader og LED bånd styres af trådløs Casambi lysstyring, som har gjort det muligt at indstille lyset i det helt rigtige niveau for at skabe den rette stemning.
Få skarpe tilbud og gratis viden direkte i din indbakke ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.