PD2250 er beregnet til tilstedeværelsesdetektering. Den har en passiv infrarød detektor, en akustisk detektor og en lyssensor.
PIR sensoren detekterer 40x40 meter med standard linse. Rækkevidden kan øges op til 80 meter ved udskiftning af linsen. Sensoren kan indstilles til forskellige typer lokaler:
- High (høj): til lokaler med høj aktivitet f.eks. gange og parkeringskældre
- Low (lav): til lokaler med lav aktivitet hvor stillesiddende aktivitet kan forekomme f.eks. kontorer og klasseværelser
Den akustiske detektor registrerer både LF og HF lyde. LF lyde er lavfrekvente lyde, der opstår når en dør åbnes. HF lyde er højfrekvente lyde over 6 kHz, der opstår ved fodtrin og tale.
Lyssensoren bruges til at blokere automatisk tænding af lyset i rum med lysindfald.