Trådløs lysstyring kommunikerer styresignaler mellem forskellige enheder gennem radiobølger i stedet for lavspændingsledninger. De trådløse enheder bruger Bluetooth Low Energy (BLE) til at danne et mesh-netværk mellem armaturer, sensorer og tryk m.m. og det er nemt at tilføje, fjerne og erstatte enheder.
Trådløs lysstyring har en lang række fordele, herunder større installationsfleksibilitet, nem udvidelse og reducering af omkostninger. Kort nedetid under installation og nem vedligeholdelse gør trådløs lysstyring til en velegnet løsning til både renovering og nybyggeri.
Trådløs lysstyring kræver færre ledninger og er derfor hurtigt og nemt at installere. Dette resulterer i færre arbejdstimer og færre materialer, hvilket reducerer installationstiden betydeligt, særligt i områder hvor det ikke er muligt at trække kabler.
De trådløse enheder er nemme at opsætte. Armaturer og enheder kommunikerer trådløst via Bluetooth, hvilket gør idriftsættelse simpel. Programmering af lyset foretages let via en mobilapp – hvis det overhovedet er nødvendigt.
Det er nemt at tilføje, fjerne og erstatte enhederne i et trådløst lysstyringssystem. Da intelligensen er distribueret over hele netværket, vil systemet tilpasse sig, så det fortsat fungerer i tilfælde af eventuelle fejl eller ændringer.
Hvis der sker ændringer i rum, kan det trådløse lysstyringssystem nemt udvides til at opfylde de nye behov. Det er nemt at tilføje eller fjerne vægge, rum eller etager. Alt sammen uden dyr ledningsføring eller tung idriftsættelse.
Vanpee har forskellige løsninger til trådløs lysstyring, herunder trådløse lysstyringssystemer fra Casambi samt trådløs lysstyring fra Helvar. Læs mere om løsningerne herunder.
Casambi er det største Bluetooth-baserede lysstyringssystem på markedet. Trådløs Casambi lysstyring gør det muligt at styre alle lamper med et enkelt klik og lyset kan styres direkte fra en smartphone, tablet eller afbryder og programmeres nemt via den gratis Casambi app.
ActiveAhead fra Helvar har unikke selvlærende egenskaber og genererer løbende indsigt om brugerne via sensordata og kunstig intelligens (AI). Lyset styres på baggrund af brugernes adfærd og systemet tilpasser sig, hvis der sker ændringer i brugen af rum og lokaler over tid.
Helvar Freedom tilbyder et bredt udvalg af trådløse LED drivere, armatursensorer og noder, som gør det muligt at styre LED belysning trådløst. De trådløse Freedom komponenter kan bruges sammen med Helvars ActiveAhead eller med trådløse lysstyringssystemer fra Casambi.
Et trådløst lysstyringssystem er en velegnet løsning til nybyggeri som kontorer, lagerbygninger, trappeopgange og parkeringshuse. Men det er også en fantastisk løsning til renoveringsprojekter, hvor ledninger er tidskrævende og dyre at installere. Trådløse lysstyringssystemer er lette at udvide og kan bruges til alt fra enkelte områder til hele bygninger med mange trådløse enheder. Herunder kan du se et par typiske områder, hvor trådløs lysstyring er et godt valg.
Kontorer har mange forskellige slags rum, som alle skal sikre kvalitetsbelysning og øge produktivitet, kreativitet og velvære. Lokalerne skal være fleksible til skiftende behov og begivenheder, samt være energieffektive og nemme at styre. Trådløs lysstyring er en fleksibel løsning, som er let at tilpasse til skiftende behov.
Trådløs lysstyring er en velegnet løsning til skoler og institutioner, da det kræver færre ledninger og er hurtigt at installere. Det er derfor et oplagt valg til renoveringer, da det kan udføres med minimal nedetid i skolepauser eller -ferier. Forskellige rum kan tilføjes til samme system eller betjenes som individuelle rum.
Butiksarealer kan variere meget alt efter hvilke varer der fremvises. Én ting har detailbutikker dog til fælles: krav til belysningen skifter alt efter sæson, kampagne og brug. Trådløs lysstyring er en nem måde at tilpasse sig de skiftende krav, uanset om det er et supermarked eller en designerbutik.
Når industrilokaler skal opdateres fra traditionel fluorescerende belysning til trådløs LED belysning kræver det betydelig mindre ledningsføring, hvilket sparer tid og penge. Renovering resulterer i fremragende lysforhold samt hurtig og enkel opsætning og nem vedligeholdelse.
VANPEE I NORDEN
Vanpee Sverige
Vanpee Norge
SOCIALE MEDIER
Følg os på Facebook
Følg os på LinkedIn
Følg os på YouTube
Følg os på Instagram